Klaus vækkede os igen kl. 7.00. Det er så den faste rutine. Morgenmad på toppen, man får en god kondition. Der er stadig demonstrerende på pladsen så flaget har slet ikke været nede i nat. De vil sikkert ikke have blandet soldaterparade og demonstration.
Efter morgenandakten af sted til Basílica De Guadalupe som er det helligste sted for den katolske kirke i hele sydamerika. Det siges at en bonde oplevede et mirakel på en lille høj hvor han mødte jomfru Maria. Det resulterede i et billede af hende på hans agavekofte som overbeviste biskoppen om, at her skulle bygges en kirke. I 1976 er der bygget en ny Basílica ved siden af den gamle, der var blevet for lille. Den hælder også en lille smule efter jordskælv. Hvis man er særlig frelst kryber man det sidste stykke til kirken, jo mere frelst jo længere kryber man. Vi så nogle personer komme krybende på knæ. I den ny er der plads til 40.000 personer, men så må de have taget den store plads til hjælp. Den er anlagt så der kan være gudstjeneste udendørs. Vi var også inde at se det stykke tøj med jomfruen. Der var rullefortov forbi så man ikke kunne stå stille, der skal hele tiden nye personer til.
Herefter tog vi videre med bussen ud til Teotihuacan, der ligger lidt ude fra Mexico City. Der har været flere kulturer på stedet, men senest aztekerne som også har givet stedet navnet. Først besøgte vi den sydlige del hvor der har været markedsplads og embedmandsboliger. Her var også Templo de Quetzalcóatl, templet for den vigtige, fjerede slangegud Quetzalxóatl, en af stedets vigtigste helligdomme.
Så tog vi bussen til den nordlige del hvor vi startede med at se værksted, hvor de sleb de forskellige stenarter til kopier af figurer, der er blevet fundet fra de forskellige kulturer. De viste også hvordan man lavede papir og fibre til vævning af agaven, i øvrigt samme slags fibre som klædet med jomfru Maria var lavet af. Selvfølgelig havde de en stor butik, hvor man kunne købe alle disse ting. Jørn var lidt interesseret i en maske (troede den ivrige sælger), men Annie sagde stop. Han spurgte så om hun var boss. Nå men der blev ingen handel. Sælgeren kom dog op i bussen, da vi var ved at køre, og fortalte Jørn, at han behøvede en ny kone.
Jørn og os andre kørte så hen til en restaurant med vores sædvanlige koner og fik spist en frokost. Herefter kiggede vi på månepyramiden og nogle af os besøgte solpyramiden, som er den 3. største pyramide i verden. Nogle af os var oppe på toppen, 248 trin. Vi var ret forpustet da vi kom op, men det siges at man bliver 10 år ældre. Det føltes også sådan. Der var en storslået udsigt og det luftede godt. Ellers har vi haft det ret hedt også i dag med høj sol. Karin købte en solhat, hvor hun fik presset prisen ned til næsten det halve. Så er alle lykkelige. Den siges at være lavet af en agaves fibre (som vi jo tidligere havde fået demonstreret).
Til aften gik vi hen til en plads, Plaza Garibaldi, hvor en kendt mariachi har gjort pladsen og restauranten hvor vi spiste aftensmad, restaurant Salón Tenampa berømt. På pladsen spiller mariachierne i stærk konkurrence med hinanden og der er en stor leben. Pladsen er udstillingsvindue, og her hyrer man sine mariachiér til sit bryllup. I restauranten blev der også spillet en mexicansk udgave af 'Hvor er min kone', men der var stadig ingen ny kone til Jørn.
Nu sidder vi fredag aften med masser af larm i gaden og hører på trommemusik fra pladsen. Det er nogle indianere, der danser rundt i nogle selvkomponerede aztekerkostumer, fantastiks flotte med en bred høj lodret vifte af fjer. Nå men det er jo også fredag aften. Mexicos unge ligner unge i Danmark, larm og høj musik fra en masse spillesteder.
Lørdag den 5. marts Mexico City - Puebla