Mandag den 7. marts 2011. Oaxaca

I dag kørte vi til Monte Alban ca. 10 km vest for Oaxaca. Det ligger 450 m over dalen og 2000 m over havets overflade. Det var ceremonielt center for olmekerne 1500 år før vores tidsregning. 500 år før vor tidsregning tog zapotekerne over. De planerede bjergtoppen til et plateau på ca. 900 x 300 m uden gummiged. Ruinen var i zapotekernes storhedstid et orgie i farver som nu er gået tabt. Også de havde en boldbane til ceremoniel boldspil. Vores guide Klaus, der er tidligere formand for Eventyrernes klub mødte her tilfældigt den tidligere formand for kvindelige eventyrer, der var med et hold danskere fra Albatros Rejser. Et utroligt tilfælde.

På vejen tilbage var vi på et rigtig marked uden turister, nærmest som vores grønttorv + mange andre varer fra værktøj til madvarer. Det var ret spændende.

Om eftermiddagen var vi og Ole og Lise på markedet i centrum. Noget mere turistet, men stadig seriøs handelscentrum for indbyggerne. Har ikke mange supermarkeder, det er simpelt hen på den måde indbyggerne handler. Vi gik lidt frem og tilbage på en gågade, prøvede at hæve penge i en pengeautomat i en bank. Vi kunne kun vælge kontooversigt, indsætte penge eller skifte pinkode, men ikke hæve. Det opgav vi. Vi hævede i stedet uden problemer i en pengeautomat på apoteket?!?

Vi besøgte en kirke som også her hed Santo Domingo kirken, og også denne kirke var fuld af bladguld ud over alle grænser . Herefter sjaskede vi ind i forskellige gallerier. Ole og Lise købte bl.andet et krus flot kunstnerisk malet. Ole begyndte straks at tigge med kruset og Karin forbarmede sig. Ole sagde, at med Lises købegen var han nød til at gøre noget ekstra for at skaffe penge.

Aftensmaden fik vi en restaurant med udsigt ud over et 40 mands hornorkester. Det er ikke hver dag man får musik til maden på den måde. Bagefter lyttede vi til god salsamusik med op til 4 musikere på Marimba, 1 elbas, 1 på trommer og 1 på congas. De spillede et nummer på 9 min., der svingede fantastisk. De prøvede osse med Take The A-train. Det lød lidt specielt på de instrumenter men ikke dårligt. Men det var helt sikkert ikke deres boldgade. Vi sluttede af med en samling i hotellets gårdterrasse udendørs, hvor vi sad og hyggede os i mørket.