Vi startede med at køre til Tule, en by lige uden for Oaxaca, hvor der gror et 2000 år gammelt ahuehuete-træ med en stamme på ca 50 meter i omkreds. Det skulle være det tykkeste træ på det amerikanske kontinent. Det tog dog sin tid at komme derud idet der kom en demonstration i vejen. Det var vistnok endnu engang noget med en fagforening. Det ser ellers lidt barskt ud med al det politi og især politi i åbne pickup'er, hvor der står betjente på ladet med automatvåben.
Næste stop var en fabrik med udsalg hvor de fremstillede Mezcal, en typisk mexicansk brændevin lavet på stivelsesstofferne fra en agave. Vi fik masser af smagsprøver, og der blev handlet kraftigt. De lever sikkert af turisterne, for vi så den ene shop efter den anden.
Så var det videre over bjergene med hårnålesving, hvor man blev kastet ud i alle hjørner af sædet. Det var en utrolig smuk tur med de bløde bjerge med alle mulige slags træer, agaver og kaktusser.
Vi holdt en sen pause i en hyggelig restaurant, der havde en nærmest tropisk have med bambus og voldsom fuglekoncert. Vi sad under middagen (rigtig god mad) og kiggede på nogle mænd, der var ved at lægge et tag af en slags viftepapyrus. Karin kunne mærke, at det var en græsart. Taget blev lagt over en terrasse i forbindelsen med restauranten. Der blev ikke brugt et eneste søm, alt blev bundet med snor.
Vi kørte til Stillehavet, hvor vi lige måtte soppe og få våde bukser, fordi der lige pludselig kom bølger, der var noget større end de foregående.
Vi nåede dagens rejsemål Tehuantepec, som kun udmærker sig ved at være en passende dagsration for buskørsel. Et passende mål er området også på denne kvindernes kampdag, idet en lokal indianerstamme er matriarkalsk hvor ejendom kun nedarves gennem kvinder. På hotellet er der swimmingpool, der straks bliver taget i anvendelse.
Onsdag den 9. marts Tehuantepec - San Cristobal de las Casas