Vi fejrede Annettes fødselsdag i dag. Hun og Mogens tog imod os kl. 7:30 hvor vi sang fødselsdagssang for hende. Vi skålede med hende, så morgenandagten var sandelig blevet til højmesse. Hun fik selvfølgelig gaver fra os, nogle nyttige nogle, f. eks. Parasoller til hendes Tequila, som hun altid bestiller, når vi andre drikker øl eller vin.
Efter morgenmad gik vi til markedspladsen i San Cristobal. Der er mange indianere der, mayaer af stammen Tzotzil med 2 af undergrupperne, Chamula og Zinacantán. Der var mange og til tider ganske unge piger med et barn på ryggen og måske nogle ved siden af sig. Det kunne se ud som om det var en storesøster, der passede mindre søskende, men når man så ser dem give barnet bryst, aner man en anden sammenhæng. De faldbød alverdens ting, men man så næsten ikke deres mænd sammen med dem. Der var kvinder med høns i hånden med hovedet nedad, altså hønsene. Der blev solgt frugter stablet i pyramider med en ekstrafrugt balancerende på toppen. Hvordan mod de gjorde det?
Herefter tog vi med bussen til San Juan Chamula. I Chamula bærer kvinderne lodne sorte nederdele (strikket?). Overdelen i forskellige farver på noget silkeagtigt stof med et stærkt farvestrålende bærestykke. Mændede bar lange hvide tunikaer, men hvor kvinderne næsten altid havde deres 'nationaldragt' på, var det sjældent at se mændene med deres dragt. Befolkningen i Chamula har smidt præsten på porten og revet inventaret ud af kirken. De praktiserer så deres egen religion, der er en blanding af deres oprindelige og katolicismen. Inde i kirken hvor man ikke må fotografere, sidder befolkningen og ber på gulvet i små grupper over hele kirkerummet. De planter adskillige lys på gulvet, og det ser ret flot ud (ærgeligt at man ikke må fotografere). Desuden har de høns og æg med som de gnider på syge dele af dem selv eller familie. Det trækker så sygdommen ud, og det siges, at et æg kan blive helt sort af den udtrukne sygdom. Der lugter af røgelse og der er smidt grannåle på gulvet. Kirkeklokkerne er placeret på gulvet i den ene side af rummet. Så larmer de da ikke.
Da vi kom ud af kirken løb vi lige ind i et optog af en eller anden slags. Der blev skudt et par raketter og kanonslag af, da de gik forbi kirken. Forest var stammehøvdingene samt musikanter. Så kom mændene og bagefter kvinderne. De blev fulgt af nogle små lastbiler. Vi blev hurtigt stoppet, når vi prøvede at fotografere.
På markedet i Chamula købte vi et aflangt tæppe, der lige kan dække det skorstensfejerpålagt hul i væggen i vores sommerhus. Bagefter kørte vi til Zinacantán. Der lever befolkningen ved produktion af afskårne blomster, hvoraf det meste bliver eksporteret så langt som til USA. Blomster indgår i deres kultur. Kvinderne havde en dragt med en sort eller blå kjole med blåmønstret border. Overdelen var Huipiles (kort busseronne), der havde blå stiliserede dyr, fugle og blomster. Disse figurer er stærkt symbolske. Mændene er klædt i rød- og hvidstribede tunikaer og flade hatte med stærkt farvede bånd. Men også her var det mest kvindernes dragt man så på gaden.
Kirken var overdådigt pyntet med blomster på flere forskellige altre. Heller ikke her måtte man fotografere, men den så mere ud til at blive brugt som en normal katolsk kirke. En jesusfigur havde flere spejle hængende på sig. Det skyldes, at de første missionærer for at lokke de indfødte i kirke satte spejle op, som de indfødte ikke kendte til. De gik så i kirke for at se sig selv, og så var de ligesom lettere at påvirke. Det har resulteret i, at der overalt i den katolske kirke i Sydamerika er en del spejle.
Tilbage ved frokosttid blev vi sammen med Søren og Lis shanghajet til en 'restaurant', hvor vi gik før vi havde spist op, og der var ingen drikkepenge. Det så ud til at man havde fået nogle ganske unge piger til at passe biksen, hvilket de ikke var særlig gode til.
Ved aftenstid besøgte vi den danske eventyrer Frans Bloms hus. Han var en eventyrer og arkæolog som boede i Mexico fra 1919 til sin død i 1963. Sammen med hustruen Gertrude (svejtser) indrettede han et center for indianerstudier og regnskovsforskning i et gammelt kloster i San Cristobal. Gertrude døde i 1993, men et fond driver det videre. Frans Blom og hustru gjorde meget for mayaindianerne og kæmpede for deres rettigheder. De hjalp især Lacandón-indianerne, som levede dybt inde i regnskoven. De har et fristed i huset og kan altid tage ophold der gratis. Navnet Blom blev Bolom på sproget tzotzil hvilket betyder jaguar. Na Bolom: Jaguarens hus blev navnet på centret
Fredag den 11. marts San Cristobal - Huehuetenango