>Lørdag den 12. marts Huehuetenango - Panajachel (Atitlan)

I dag er det Ole og Ragnhild, der har bryllupsdag, så vi begyndte dagen med sang hos dem.

Vi kørte fra Huehuetenango ad stejle og krogede gader, hvor man bestemt ikke skulle tro, der var plads til en turistbus. Det meste af dagen kørte vi gennem bjerge i et fantastisk smukt landskab. Mange steder så vi indianernes små huse, nogle af dem bygget af tørrede lersten, der var klinet sammen med mere ler. På skråningerne, er jorden delt i mange, små lodder, der dyrkes med håndkraft. Flere steder gik en hel flok indianere og hakkede jorden, såede eller vandede. Utroligt, at de ikke havde en traktor eller blot en plov, trukket af heste. De dyrker mest majs og kaffe, men også andre afgrøder.

Ved middagstid kom vi til byen Panajachel ved Atitlan-søen. Søen ligger i 1500 meters højde, og bag den ses 2 vulkaner, hvoraf i hvert fald den ene er aktiv. Den har dog ikke haft et større udbrud siden omkring år 1900. Overalt hvor vi gik i byen, kom indianerkvinder og -børn og falbød deres varer: vævede tæpper, knyttede armbånd, tasker i alle udformninger, smykker og legetøj. Flere steder så vi kunstfærdige figurer, klippet og formet af coladåser. De er meget kreative. Tingene er meget billige, men når deres mindsteløn kun er på ca 550 kr om måneden, rækker pengene altså langt hernede. Fx gik vi på en lille restaurant i 1. sals højde på hovedgaden. Her fik vi en drink (Caypirina), chips og Guagemole samt en lokal øl (Gallo, der betyder hane). Pris per person: 52 Quetzal, svarende til 35 kr.

Til aften spiste vi på en anden restaurant på hovedgaden. Der er åbent ud til gaden og de små scooteragtige biler drønede forbi. Der lugter meget af benzin, men det må man leve med.

Aftenen sluttede af med at Ole og Ragnhild inviterede på lidt rom, øl og vand på værelset. Vi kan lige være der alle sammen (23 personer), og de nærmeste naboer tog stole med fra de andre værelser.