Tirsdag den 15. marts Antigua

Vi startede med at synge fødselsdagssang for Svend og han gav en lille én og fik gaver. Nu kan Svend og Kirsten vel snart ikke bære deres kufferter for alle de gaver (bryllupsdag og fødselsdag)

Efter morgenmaden blev vi hentet i 2 lastbiler med sæder på ladet og kørt til en kaffeplantage. Det er en meget omfattende proces, kaffen skal igennem, nemlig 44 enkeltprocesser. Det vil vi ikke skrive om, da vi får en fyldig beskrivelse herom.

Karin har ondt i halsen og vi har brugt en frieftermiddag til at passe på os selv, sove lidt og taget en lille tur på markedspladsen. På vejen købte vi noget medicin med en meget giftig farve. Vi må se at få det oversat. Vi læste os da frem til, at tabletterne på trods af deres størrelse og form, skulle indtages igennem munden.

Til aften fik vi en mindre heldig middag, og så havde de oven i købet den frækhed selv at tage drikpenge udover de 10 % de havde skrevet på regningen. Det var ikke mange penge, men det skal bare ikke være et tagselvbord. Karin prøvede at få pengene retur, men det lykkedes ikke og vi opgav kampen. Pengene var dog for små til at vælge den krig. Desuden var Ole og Ragnhild blevet snydt i en hel anden klasse. Deres regning var på 57 Q. De lagde 100 + 7 i småmønter og regnede så med at få 50 Q igen. Det fik de aldrig, og selv med rejselederen Klaus hjælp lykkedes det dem ikke. De hævdede, at der kun havde været en 50 q seddel. Vi lovede dem aldrig at sætte vores ben i restauranten igen. Det var nu heller ikke svært – vi rejser herfra i morgen. Bill Clinton har ellers besøgt restauranten 1 gang i 1999. Vi opfattede det på den måde, at han har været der første og sidste gang.