Torsdag den 17. marts Rio Dulce - Tikal - Flores

Vi kan virkelig mærke, vi er kommet til regnskoven. Hele natten har vi hørt regnbyger vandre henover området. Det er korte, men alvorlige regnbyger. Det kommer væltende meget hurtigt, og er ovre i løbet af få minutter. Vi vågnede til de mest underlige lyde af regnbyger, cikader, papegøjer og andre fugle. Vinduerne i vores hotelhytte består af myggenet og glaslameller, man kan vippe for at få mere eller mindre luft inde i hytten. Der er frygtelig varmt og fugtigt, så lamellerne var åbnet, og der var lydt som om vi lå i telt. Vi gik lidt rundt og så på omgivelserne inden vi spiste morgenmad på restauranten, der lå med fødderne i vandkanten. Her var mange lystsejlere fra bl.a. Miami. Selvom det er en sø, kan man sejle hertil fra det Karibiske hav.

Morgenmad her består af buffet, hvor vi får juice (mange forskellige slags og presset af friske frugter), scramblet egg eller omelet, som de står og steger mens vi ser på og vælger tilbehøret; skinke, ost, rød og grøn peber og løg. Her i Guatemala har vi slet ikke fået stærk mad – noget vi ellers havde ventet. Men det bruger de åbenbart ikke. Vi spejdede efter søkøer, som lever i dette vand, og andre fra gruppen så nogle, men vi så desværre ingen…

Vi sejlede den korte tur tilbage til fastlandet (og bussen) i en åben turbåd som dem, der sejler på Lyngby sø. Vi er jo i regnskoven og slap da heller ikke for en gevaldig byge på vejen. Alle klemte sig ind under det lille halvtag, for stolene, vi ellers sad på langs kanten af båden, blev meget våde i løbet af sekunder. Efter 10 minutters sejlads, var bygen heldigvis holdt op, og vi kunne gå fra borde i tørvejr.

Dagens bustur gik til Tikal, der ligger i et naturreservat for Mayaerne. Her er mange Mayapyramider – både nogen få, der er gravet ud og mange, der endnu ikke er udgravet. Vi kunne gå op på enkelte af pyramiderne, der er ca 40 meter høje. Der er bygget træ-trapper derop, fordi de oprindelige trin skal skånes, og de i øvrigt meget stejle. Vi var lige nået helt op og fik et kort glimt af en fantastisk udsigt over regnskoven og de andre pyramider, da det begyndte at regne. Straks vendte vi om og skyndte os nedad så hurtigt vi kunne på de hurtigt glatte træ-trappetrin.

På vej hen til at af de små halvtage, bestående af siv, gled Svend i mudderet på stien. Han faldt så lang han er, på ryggen og med venstre (det, der har været brækket engang) inde under sig. Efter at have sundet sig og regnen holdt op, humpede han dog videre på resten af turen, der i alt varede godt 2 timer. Denne gang uden at bestige flere pyramider. Vi så mange dyr herinde: aber, der slyngede sig højt i træerne, små papegøjer, næsebjørne, en opussum og nogle grå egern. Svend så også skildpadder, troede først at det var krokodiller i søoverfladen, da der var en advarsel mod krokodiller.

Tilbage i bussen besigtigede vi Svends skader; hudafskrabninger på arm og ben, mudder på ryggen og sandalerne (men det er jo bare tøj). Karin købte iskoldt vand og dåsecola til at køle benet med. Det er utroligt så langt man kan nå med vand fra vandflasken, papir og apotekets hånddecinficionsvæske, som vi har et par flasker med af. Vi kunne sidde på bageste række i bussen, hvor der er 5 sæder, og Svend fik strakt sit ben og sad med vand-og coladåser på den ømme ankel. Vi vurderer, at der ikke er noget brækket, for så havde han vel ikke kunnet humpe rundt i endnu en time i regnskoven.

Fremme på hotellet, der ligger lige ved vandet og alle værelser har udsigt til søen, er hans ben dog begyndt at gøre alvorligt ondt. Han fik et par kodimagnyler (de første i ca. 20 år, så de bør slå smerterne ned) og vi bandt et elastikbind om foden. Det er helt fantastisk så søde folk er: en kom med elastikbind (hvorfor har vi dog ikke selv taget det med?), andre tilbød smertestillende midler og plaster – og endelig kom Svend fra Tåstrup med en engangs-kølepose og sin spadserestok. Tåstrup-Svend blev opereret i knæet 20. december og har kæmpet hårdt med genoptræningen for at kunne komme med på turen. Han mente nu godt, han kunne undvære sin stok lidt. Det var virkelig flot og betød, at vi kunne komme med ned at spise i restauranten. Efter lidt rødvin og bagefter et par rom og cola på terrassen, gik det meget bedre, og Svend gik helt ophøjet frem og tilbage i hotelværelset, inden vi kunne få nattero.