Vi kørte fra hotellet i Flores mod den mexicanske grænse. Vi kørte over en flad steppe med bulede småbjerge med tæt skov. Vi så både sukkerrør, oliepalmer og papayatræer. Ind imellem var der endeløse stepper med spredte palmer. I nogle træer så vi også aber. Asfaltvejen blev til en hullet grusvej og til sidst kunne vi ikke køre længere. Vi fik stemplet vores pas mod ca. 1½ dollar i ren korruption, men nogle amerikanere der kom lidt før os skulle af med 5 dollar hver. Vi kørte lidt fra hvorefter vi forlod bussen og steg i nogle aflange både med palmebladstag. De havde dog en kraftig påhængsmotor, så vi drønede ned ad grænsefloden (Usumacinta) ca. 15 km. Der var meget øde, men et sted så vi nogle kvinder, der vaskede tøj i flodvandet. Ind imellem hørte vi også brøleaber og Svend så en brøleabe i et træ.
Vi steg i land på den mexicanske side. Der ventede en mexicansk bus på os, lidt mere moderne, men også den med problemer med fordeling af airkonditionen. Så kørte vi frem til den mexicanske grænsepost, hvor vi fik vores stempel og visa uden korruption. Vi er nu tilbage i Chiapas provinsen, og vi fik bussen undersøgt ved en militærpost. Det var sådan noget med spejle ind under bussen og soldater med fingeren på aftrækkeren. De leder efter zapatister (indianske oprørere, der i 1994 besatte nogle større byer i Chiapas, og som stadig står stærkt her). Der er givet visse indrømmelser til indianerne selv om der er langt igen. Det er den fattigste provins, og skov bliver fældet og udlagt til græsningsarealer for kvæget, som man ser overalt. På vejen så vi også nogle små aber i et træ.
Hen ad eftermiddagen nåede vi Palenque hvor vi skal bo i 2 nætter på Chan-Kah Resort Village, som er et hyggeligt men varmt hotel bestående af en række selvstændige huse med bad og tv. Der er også en flot pool bygget af natursten. Den skulle selvfølgelig straks prøves af. Vi var dog ikke i bassinet.
Palenque var en af de vigtigste mayabyer her på grænsen mellem Chiapasbjergene og den meget flade Yucatan-halvø. Man har her udgravet 35 bygningsværker, men i området findes op mod 500 templer, gravhøje og stenhuse. De paladser og stenhuse vi skal se stammer fra perioden år 600 til 800. Mayaernes rige nåede mod syd ned i Honduras og Guatemala, mod nord dækkede det hele Yucatan-halvøen, og mod vest strakte det sig til vestsiden af Chiapas – et landområde på ca. otte gange Danmarks størrelse.
Os fra Holte sluttede aftenen på vores terrasse til cikadernes sang og tropevarme, men uden myg. Jørn kom lige forbi for at fortælle, at Øresundsbroen var lukket på grund af is og at Danmark var gået i krig igen. Og så havde Vestas fået en kæmpeordre på vindmøller til Oaxaca delstaten, sandsynligvis en udvidelse af den kæmpepark vi så, da vi var dernede. (Udtales i øvrigt wa-HA-ka). Det må jo kunne betales sig, selv om stærke kræfter i Danmark fastholder, at det er en underskudsforretning. I så fald har vi set verdens største underskudsforretning.
Lørdag den 19. marts Palenque