Tilbage

Lørdag den 19. marts Palenque

Søndag den 20. marts Palenque - Villahermosa

Om morgenen gik vi en runde på hotelområdet. Vi så brøleaber, der lå lige så mageligt i trætoppene. Vi så også det store kanin/rotteagtige haleløse dyr vandre rundt i skovbunden. Desuden var der en masse farvestrålende fugle – også kolibrier, men dem har vi endnu ikke kunnet få øje på. Temperaturen er over 30 grader. Vi kørte herefter til Villahermosa ved Den mexicanske Golf, en tur på 2 timer.

I Villahermosa, som er en stor uinteressant nyere by, er der ikke noget andet at se end Ventaparken. Her har man samlet en række skulpturer og altre mm. fra olmekerkulturen. De er fundet i regnskoven i et område, der er totalt ufremkommeligt. Derfor er de ført til denne park.

Olmekerkulturen er 4.000 år gammel og er en kultur, der kommer før alle de andre kulturer, og som har påvirket de andre kulturer vi har set i Mexico. Olmekerne opfandt skriftsproget og nullet. De var forløbere til mayaerne, men var helt anderledes. De lavede nogle gigantiske stenhoveder, diameter ca. 2 meter, som de gravede ned, så kun hovedbunden ragede op over jorden. Det forestiller nogle ansigter med nærmest negroide og plumpe træk og nogle af deres figurer kan findes lignende i Mellemøsten, men de er altså fra en tid før Amerika blev opdaget.

Hotellet? Selvfølgelig flot og med swimmingpool. Over 30 grader og behageligt efter det er blevet mørkt. Vi fik os en drink hos Ole og Lise. Karin svang sin ene hjemmesko i en flot bue, så den havnede på altanen nedenunder. Vi prøvede at fiske den op med en snor og en bøjle, men det mislykkedes. Vi tænker, at de næste gæster i det hotelværelse sikkert vil undre sig over et stykke maosko fra Irma i størrelse 37 placeret på altanen.

Mandag den 21. marts Villahermosa - Uxmal