Mandag den 21. marts Villahermosa - Uxmal

Vi startede dagen tidligt, da vi har en lang køretur foran os. Fra Villahermosa gik turen nu mod Uxmal – en tur på knap 400 km. Et langt stykke ad vejen kørte vi langs Den Mexicanske Golf, og efter frokost i en restaurant, der lå direkte på stranden, fik vi lige lejlighed til at dyppe tæerne. Vandet var grønt (pga. kalk i undergrunden), varmt og dejligt. Her er palmer på stranden og det tætteste, vi har været på ”Bountyland” fra reklamernes verden, i virkeligheden. På den lange køretur fik vi set flere plantager med bl.a. palmer til palmeolie (et kommende alternativ til olien i Golfen?) og kokosnøddeplantager. Der er også mange kvæg i dette område, og flere steder så vi kvægdrivere på hest – helt ligesom i westernfilmene.

Tæt på Uxmal passerede vi en gruppe typiske Maya-huse. Klaus (rejseleder) stoppede bussen, steg ud og talte med en kvinde ved et af husene. Lidt efter blev vi alle inviteret hen og se et typisk Maya-hjem. Det er en lille, oval hytte, bygget af lodrette stammer på 3-4 cm’s tykkelse. De må være flettet sammen på en måde og mellem dem er der jord eller ler. Taget er flettet af palmeblade – nærmest en slags stråtag, og så er der lige lidt bølgeblik ovenpå en del af taget. Huset består af et rum på ca 10 kvadratmeter. Her er 2 hængekøjer til husets 4 beboere. Langs siderne står nogle skabe og kommoder til deres tøj. Bag det første hus lå endnu et mindre hus, hvor der var køkken, dvs. et åbent ildsted, hvor de lavede mad. Bag huset var der dog et lille skur, hvor der formentlig var toilet. Udenfor skuret var der sat en helt almindelig porcelænshåndvask. Mens vi kiggede nysgerrigt på Mayaerne og deres hus, kom alle naboerne og kiggede lige så nysgerrigt på os. Lynhurtigt var flokken vokset fra 3-4 stykker til mere end 10 personer. Vi kiggede færdigt og konen i huset modtog nogle penge af rejselederen og af alle, der havde taget billeder. Hun fik ca. 100 pesos (50 kr.), hvilket svarer til 2 daglønninger, når vi regner med mindstelønnen. Det må have været en mærkelig oplevelse for hende…

Nu er vi kommet frem til Hacienda-hotellet i Uxmal. Det er som taget ud af en engelsk koloniherre-film. Det er gammeldags, gedigent, overdådigt og man kan høre cikaderne synge gennem persiennerne. Det har været mørkt godt en time (klokken er nu 19.15) og om lidt skal vi mødes til middag med rejseselskabet.