Tokyo

Hop til: Takayama eller Hiroshima eller Kyoto

Fredag den 5. april

Vi forlod København den 4. april kl. 13:20. Turen gik via Helsingborg til Tokyo. I alt ca. 11 timers flyrejse, der sluttede i Tokyo fredag morgen kl. 9:00 lokal tid. Vi fik ikke rigtig sovet på flyet, så da kl. var 01:00 i København, var vi lidt trætte. Vi kørte med egen bus i 2 timer til vores hotel centralt i Tokyo. Tokyo er Japans hovedstad med over 12 millioner indbyggere eller 35 millioner indbyggere, hvis man medregner hele omegnen, der er på størrelse med Fyn, så der er mennesker og trafik overalt. Der henvises til en mere udførlig beskrivelse i wikipedia af Tokyo. Der er mange spændende steder at besøge i Tokyo.

De første indtryk var mennesker i uniform, at alle er enormt høflige og motorveje i flere etager. Der er ikke mange steder, man ser den virkelige jord, for ofte kørte vi i bussen på en kørebane, der er anlagt oppe i luften med 1 eller 2 baner nedenunder. Fremme på hotellet fik vi frokost og halvanden times søvn og bad, inden vi mødtes og gik på sightseeing i området omkring hotellet. Vi fik selvfølgelig udleveret bykort over de nærmeste gader, men uden gadenavne. Det spiller heller ingen rolle med gadenavne, for de står alle på japanske skrifttegn. Det er helt umuligt at gætte sig til hvad de betyder. Vi holdt os tæt i hælene på vores guide, Sofie. Hvis man tror alle japanere er sorthårede og går i mørkt jakkesæt, må man tro om igen. Business-folkene er her mange af, men der er også mange unge japanere med en helt outreret tøjstil. Specielt bemærkede vi de unge piger, der har affarvet eller rødbrunt hår, tækkelige bluser, ekstremt korte nederdele, lange strømper (til lige over knæene) og stiletter. Mange at dem går med indadvendte fødder i lidt for store sko. Det ser lidt underligt ud.

Inden aften tog vi med elevator til 60. etage i et at de største højhuse. Her fik vi et fantastisk vue ud over Tokyo i alle retninger, netop i skumringstiden og frem til solen gik ned. Nu er kl. 23 og vi er netop vendt hjem efter at have fået en særlig SUMO-middag med øl og japansk brændevin. Et tungt måltid, som vi håber at "brænde af" i morgen.

I morgen starter vi dagen med morgenandagt kl 7.15, herefter morgenmad og sightseeing fra kl 8.30. Vi skal jo nå noget mens vi er her. Jeg må hellere fortælle at morgenandagt betyder, vi alle mødes til en lille en inden dagen starter. Det er et fast ritual i rejsegruppen.

Lørdag den 6. april

Efter morgenandagt og -mad kørte vi med vores bus ud til Asakusa (Hva' sa' du?), hvor vi besøgte Tokyos ældste tempel, Sensoji templet eller Asakusa Kannon. (Kannon templet). På vejen derud så vi nogle feststemte personer ved en skole. Der er en ceremoni som starter det nye skoleår efter denne uge som er forårsferien. Rejselederen Sofie fortæller en masse med en naturlig dansk stemme, men ind imellem veksler hun nogle ord med buschaufføren og hun trykker så på oktavknappen så stemmen går en oktav op i leje. Nå måske ikke en hel oktav, men til et lige så højt leje som de japansk kvinder har. Det er dermed bevist, at det ikke er noget genetisk, når asiatiske kvinder er oppe i pivelejet. Hun fortalte i øvrigt osse, hvordan det virker med computer og det japanske skriftsprog. Man skriver hvad man vil sige i lydskrift med latinske bogstaver i hele sætninger ad gangen. Den foreslår så lige som i telefonordbogen, hvad der skal stå med japanske skrifttegn, og for det meste rammer den rigtig.

Nå men Sensoji(Kannon) er det vigtigste tempel i Tokyo, og det besøges af mange japanere og turister. Det er et buddistisk tempel, der har været brændt ned flere gange, senest under 2. verdenskrig, men altid genopbygget. Man kan ikke komme ind i det, men får lov til at fotografere ind i hovedbygningen. Der er bøn og renselse på alle mulige måder. Man vasker hænder efter nogle bestemte regler, sætter røgelsespinde i et røgelseskar hvorfra man prøver at få så meget røg på sig som muligt - det ligner Dirk Passers rygestop sketch. Så smides der mønter ud, helst en med hul i så lykken kan fare i ring. Der bliver klappet 2 gange i hånden, og det er i det hele taget et muntert foretagende.

Svend, altså ikke mig men ham fra Tåstrup, skulle lige købe et par danske Eccosko ved en af de mange boder, der er omkring templet. Det er da klart, man tager jorden halvvejs rundt for at købe et par danske sko!

Så var vi i Edo Tokyo Bymuseum. Tokyo hed Edo indtil kejseren flyttede hertil i 1868, altså ikke den nuværende men selve embedet. Eller embedet er også forkert, da han var nærmest gudelig - han er bror til solguden. Der er opbygget modeller af, hvordan der blev levet i det tidligere Tokyo - altså før højhusene og trafik i flere etager.

På vejen videre til kejserpaladset observeres en kæmpe guldlort oven på en bygning. Det skulle forstille en gylden sky som en reklame for et øl-bryggeri. Observationen var ikke helt skæv, idet det viste sig, at den blev kaldt den gyldne lort i folkemunde.

Vi så lidt til kejserens have, d.v.s. den del der lå uden for kejserens egentlige bolig. Det var hurtigt overstået. Det har været lidt som japansk busturisme - ud - fotografere - ind igen. Nå men vi er jo også i Japan. Frokost fik vi på et meget japansk spisested, men havde dog rigtige stole her. Vi fik sushi. Så lærte vi at købe billetter til toget. Resten af eftermiddagen var så fri.

Til aften kørte vi med toget til Shinjuku (Billeder) bydelen med verdens travleste jernbanestation med 2 millioner rejsende om dagen. Vi talte dem ikke men der var mange mennesker, men måske ikke 2 millioner. Her spiste vi koreansk BBQ med rigtig mange retter, vi opgav at tælle. Vi måtte dog selv lave maden ved bordet. Da vi kom regnede det og da vi gik efter et par timer styrtede det ned, men i morgen vil det blive et flot vejr ifølge DMI. Vi havde ikke lyst til at udforske det travle kvarter med masser af lysreklamer, men tog den direkte hjem til hotellet.

Søndag den 7. april

Vi tog toget over jorden, ringbanen til Harajuku. Her besøgte vi den smukke helligdom Meiji Jingu (Billeder), som ligger i et stort park-område midt i Tokyo. Der er et tempel, hvor mange japanere bliver gift. Vi var heldige at se 4-5 brudepar, der alle havde valgt denne søndag til at blive viet i denne helligdom. De var alle iført den traditionelle kimono, nogle af gæsterne var også i kimono, mens mange var iført traditionelt pænt, mørkt tøj. Vi så en enkelt mand i kjole og hvidt. Kvinderne i kimono gik i de sjove træ-sandaler med strop mellem tæerne. De har sokker med tæer i sandalerne. Kvinderne i almindeligt tøj gik næsten alle i stilethæle. Brudeparrene havde en privat ceremoni inde i templet, og derefter gik de i procession med præster og følge over pladsen til en anden bygning. Mens de gik over pladsen, fik vi rig lejlighed til at fotografere dem.

Herefter gik vi få skridt hen til den berømte shoppinggade "Takeshitadori" (Billeder) , hvor teenagerne klæder sig ud i kostumer eller bare i deres pæne tøj for at promenere og shoppe om søndagen. Mange var klædt i dukke-lignende kostumer med parykker, kunstige øjenvipper og kunstigt store øjne. Det fik de ved at tage en slags kontaktlinser på, der fik deres øjne til at virke større.

Til frokost spiste vi gademad på en restaurant, hvor vi sad 4 om hvert bord med en varm plade til stegning. Herpå hældte vi en pandekagedej, blandet med grøntsager. Vi stegte det selv, dryssede med tørret, revet fisk og spiste det med pinde. Vi er efterhånden blevet helt gode til at spise med pinde.

Efter at have drysset rundt på egen hånd i de travle forretningsgader og set på et mylder af mennesker, tog vi toget tilbage til vores nær-station. Her besøgte vi lige et elektronik-varehus i 10 etager. Her kunne man få alt tænkeligt i computer, fotoapparater, el-cykler og elektriske ting til hjemmet i øvrigt.

Aftensmaden spiste vi på en koreansk mad nær hotellet. Her fik vi atter et hav af små retter, der blev tilberedt ved bordet og spist med pinde.

Mandag den 8. april

Heldagstur med engelsktalende guide til Nikko Nationalpark (Billeder) med Tosho-gu templet, som ligger 2 - 3 timers kørsel nord for Tokyo. På vej ud af Tokyo havde vi udsigt til Fuji-bjerget i det klare vejr. Nikko ("Sollys") helligdommen er bygget som et mausoleum til shogun Tokugawa i 1634.

Vi blev guidet af en japansk kvinde, der talte et meget japansk engelsk. Man troede i første omgang at hun talte japansk, og det var svært forståeligt, men vores egen guide oversatte japansk-engelsk til dansk. Hun fortæller, at det nærmest er et sprog i sig selv. Der var nogle fantastisk flotte templer, desværre måtte man ikke fotografere indenfor, men udefra blev det til mange flotte billeder. Efter frokost kørte vi over til en tidligere kejsers sommerbolig. Det virker noget primitivt, når man tænker på de paladser, som europæiske konger og kejsere har fået bygget. Men meget japansk. Der var en lille smuk park, hvor vi gik en tur.

Herefter kørte vi ud til Kegon vandfaldet (Billeder) i nærheden, hvor vi efter 10 minutters gang stod højt oppe med udsigt til vandfaldet på den anden side af en smuk dal. Desværre var kirsebærtræerne ikke sprunget ud her, fordi vi er for højt oppe. (Og i Tokyo er de stærkt på retur).

Hen under aften kom vi tilbage til Tokyo og fik endelig lejlighed til at hvile ørerne. Guiden havde speedsnakket under hele turen, og intet var sagt mindre end 3 gange. Efter endnu et godt aftensmåltid gik vi hjem og pakkede. Vi skal videre i morgen med hurtigtoget Shinkansen - 300 km i timen.

Takayama

Tirsdag den 9. april

Så fik vi lejlighed til at køre med hurtigtoget Shinkansen 2 timer til Nagoya, herefter med lokaltog i 2 timer til Takayama, en hyggelig bjergby fra 1500 tallet i Hidabjergene, kaldet de japanske alper. Frokosten fik vi i toget: en madboks med svinekoteletter, ris og grøntsager. Alt spises med pinde, og som alle japanske måltider, starter man med en lille våd serviet til at vaske ansigt og hænder. Jeg ved ikke hvor lang turen er i km, men vi har kørt 3 længdegrader mod vest (vi er på 36 nordlig bredde).

Om eftermiddagen nåede vi frem til vores ryokan. Det er et gammeldags gæstgiveri. Her er måtter på gulvene, og ved hotelreceptionen efterlader man sine sko for at gå i tøfler indenfor. Vi blev modtaget af en række små, japanske damer i kimono. De fulgte os til værelserne og serverede varm te og lidt kager for os. Også te og kager blev serveret sammen med en varm, våd vaskeklud. En rigtig dejlig tradition.

Inden middagen daskede vi lidt rundt i nærheden af ryokanen. Nærmere beskrivelse følger. Middagen var endnu en oplevelse. Vi spiste på vores ryokan. Et festmåltid, serveret i mange små skåle, mad, der steges på bordet ved små spritblus, varm miso-suppe, ris, Hida-kød, der var bedre end Kobe-bøfkød, flere grøntsager og flere fisk. Enhver japansk husmor ved, hun skal servere mindst 27 forskellige ingredienser til alle måltider! Vi sad på måtter på gulvet ved et lavt bord. Under måtten var en stol uden ben, så man havde rygstøtte. Det var noget af en anstrengelse indtil vi fandt ud af at sidde med benene strakt lige ud under bordet.

Efter maden gik de fleste af os i japansk bad. Det er store badekar og et lille vandbassin, hvor vandet er meget varmt. Det er rigtig dejligt, men man kan ikke holde til det varme vand alt for længe. Herefter sov vi dejligt på måtter på gulvet.

Onsdag den 10. april

Morgenmåltidet var rigtig traditionel japansk med en masse små retter, f.eks. fisk og babyblæksprutter.

Herefter tog vi med taxi ud til en frilandsmuseet, Hida Minzoku Mura. (film) Det er en række gårde fra forskellige egne i Hidabjergene. Nogle huse har meget stejle tage, dels for at sneen kan glide af, og dels for at der er plads til at "dyrke" silkeorme øverst oppe. Andre havde stærke tage, der kunne modstå snedække på 2 m ligesom andre igen var indrettet til et mere solrigt vejr, da de var placeret lavere i dalen. Bjergene i Japan dækker det meste af landet, og er meget tyndt befolket. Alligevel er den det folkerigeste land pr. kvadratkilometer efter Holland.

Tilbage i Takayama fik vi som sædvanlig en udsøgt japansk frokost. Herefter vandrede vi rundt i gaderne i Sanmachi Suji, som er det gamle kvarter omkring 3 paralle gader. Det er nærmest et levende museum med dets gamle træhuse. I kvarteret er der også flere sakebryggerier. Takayama er berømt for sine gamle huse, som står som de blev bygget for over 150 år siden. Facaden er ikke særlig bred, men de er ret dybe og der kan være flere gårde indenfor. De er mørke og ubehandlede og det er et utroligt flot tømmerarbejde, hvor enderne på spærene ofte er malet hvide.

Middagen var igen på ryokanen. Nu gider vi ikke at skrive mere om den. Vi har betalt vores regning for drikkevarer, så nu er vi parat til at rejse det meste af dagen i morgen, hvor vi skal til Hiroshima. Vi går til ro på gulvet - flader ud som man siger.

Hiroshima

Torsdag den 11. april

Med tog og hurtigtog til Hiroshima. Det har sneet lidt i nat, så i bjergene ligger der et tyndt lag sne overalt. Vi har brugt det meste af dagen til at rejse, og er nået frem til Hiroshima midt på eftermiddagen. Straks efter ankomsten gik vi til atombombemuseet, der ligger midt i fredsparken. Det ligger på en halvø, hvor a-bomben faldt 6. august 1945 kl. 8.15.

Museet fortalte meget om krigen og tiden op til bomben. Der er en plan over byen før og efter a-bomben. Den faldt i et tæt befolket by-område og ALT blev forvandlet til støv og forvredne ståldragere i et meget stort område. Der skete fuldstændig ufattelige skader på mennesker og ting. Der er også beretninger fra børn og voksne, der oplevede bombens fald. Det er frygtelige beretninger om lidelse og mennesker, der blev skadet, så de kun levede timer og dage derefter. Næsten 230.000 mennesker blev dræbt og andre 250.000 døde af følgerne i årene derefter.

Hele området er nu udlagt til fredspark med park og monumenter. Et af monumenterne er et stort ur, der ringer hver dag kl. 8.15. Et andet er børnenes fredsmonument, hvor børn fra hele verden lægger foldede papirtraner. Vi havde et par traner med hjemmefra, som vi lagde ved monumentet.

Vi kørte til en nærliggende restaurant, hvor vi fik middag. Endnu en kæmpe oplevelse. Vi fik et utal af små retter med forskellig fisk, grøntsager, suppe og salat. Det var stillet på bordet i små skåle og portionsanrettet da vi kom ind i lokalet. Inden vi begyndte at spise, kom en tjener (iført en smuk kimono) ind og lagde en 12-15 cm lang reje på hver kuvert. Vi sad og kiggede lidt på disse rejer og pludselig gav en af dem et ordentligt hop ned på bordet. Rejerne var levende! Det gav et gib i hele forsamlingen, men forundringen blev større, da tjeneren kom rundt til hver enkelt, knækkede hovedet af rejen og pillede den. Lige meget hjalp det, de spjættede stadig lidt, når man bed dem over. Det skulle være en særlig delikatesse at spise rejer på denne måde, hvor de lige har været levende.

Fredag den 12. april

Morgenmaden blev indtaget på 15. etage hvor vi havde en fantastisk udsigt over byen med fredsparken lige under os. Det er en kold men klar dag på ca. 10 grader. Der har tidligere på måneden været temperaturer på 20 grader, og temperaturen stiger igen til 20 og mere, når vi er rejst herfra.

Herefter kørte vi med letbane/sporvogn ud til en færge, der bragte os til den hellige ø Miyajima med Japans højeste shinto-port på 17 m. Den står ude i vandet, da man skulle igennem porten til helligdommen Itsukushima-jinja, der er bygget på pæle i vandet. Man måtte nemlig ikke betræde selve øens jord, der var meget hellig. Der var en del sikahjorte på øen som betragtes som hellige. De er helt tamme og snupper gerne det papir man står med, det oplevede vi flere gange. Øen er en shintohelligdom som er religion for det levende menneske. Døden hører buddismen til. Det betyder, at er man meget syg og/eller døende bliver man bragt til fastlandet. Shinto er det rene og buddismen repræsenterer livet efter døden og det urene. Derfor kan man opleve shintohelligdomme (andre steder) hvor der er et buddisttempel inden i en shinto-helligdom, altså at det rene omkredser det urene - aldrig omvendt. Man siger, at japanerne bliver født som shinto, bliver gift som kristen og dør som buddist. De har et meget fordomsfrit forhold til religionerne.

Frokosten blev indtaget på et lille lokalt sted, der bød vores arrangør Annette velkommen. Vi fik en slags omelet lavet af nudler med en pandekage som bund og med æg over og overhældt med en særlig sovs: Okonomiyaki.

Tilbage i centrum shoppede vi og gik på kaffebar Andersen, som serverer og sælger dansk wienerbrød, bagerbrød og smørrebrød. Det er startet af en japaner, som faldt for det danske bagerbrød. Det er efterhånden en stor kæde, og der skulle også være åbnet en Andersen i København. Der er for øvrigt åbnet en dansk Tigerforretning i Japan, der hurtigt måtte lukke for en periode, da varelageret blev revet væk.

Aftensmaden blev indtaget et udefra meget ordinært sted, men da vi kom indenfor åbnede der sig en ret stor japansk have. Noget af den var 300 år gammel. Den var imponerende med små vandfald og et vandmøllehjul og meget mere. Det hele var oplyst.

Kyoto

Lørdag den 13. april

Jordskælv kl. 5:00 om morgenen. Karin vågnede men Svend sov fra det. Epicentret lå c a. 400 km væk i nærheden af Osaka. Morgenmad på 15. etage. Flot udsigt og i dag fik vi taget nogle billeder i helt klart vejr.

Efter morgenmaden tog vi med hurtigtoget Shinkansen til Osaka. Alle lokaltog var aflyst på grund af efterskælv men Shinkansen kørte og vi tog den i 10 minutter til Kyoto, som er Japans tidligere hovedstad med 1.5 millioner indbyggere. I Danmark kender man mest til navnet i forbindelse med Kyoto-aftalen. Engelsk wikipedia skriver om Kyoto her.

Efter frokost tog vi med vor egen bus ud til zen-templet Guldpavillonen. Det er ren zenbuddisme.

Herefter tog vi ud til samurai-borgen Nijo. Gulvene er lavet så de kvidrer som nattergale (i stedet for at knirke). Så det var ikke helt til at snige sig ind på shogun, der boede i borgen. Gulvene kvidrer stadig når man går på dem. Man har prøvet at genskabe denne byggeteknik, men man har endnu ikke fundet ud af hvordan man genskaber det kvidrende gulv.

Om aftenen spiste vi japansk buffet på restaurant Sara, der ligger nær vores hotel. Her kunne vi vælge både japanske og vestlige specialiteter. De fleste af os spiste nu japansk mad…

Søndag den 14. april

Heldagstur i dag til Nara. På turen oplevede vi endnu engang de utrolige vejanlæg med lokalgader nederst og regionalveje og motorveje oven over. Det bevirker nogle helt fantastiske udfletninger, hvor vejene går op og ned, over og under hinanden - ja det er helt ubeskriveligt, se i stedet billedet.

Den historiske by Nara var Japans første hovedstad 710 til 784. I byen ligger Todai-ji templet, der er verdens største træ-bygning, der huser verdens største bronze-statue - en 16 m høj Budda, der vejer 500 ton. Her er også mange sika-hjorte, der er tamme og som lader sig klappe.

Eftermiddagen tilbragte vi med besøg på Miho museet. Et arkitektonisk mesterværk af den kinesisk-amerikanske arkitekt I. M. Pei, som bl. a. også står bag pyramiden i Louvre. Museet er i fuldstændig harmoni med sine omgivelser, hvor 80% af bygningen er konstrueret inde i bjerget. (billeder) Museet udstiller fund fra bl.a. Egypten, romerriget og andre asiatiske lande. Der er bl.a. glasværker fra 1. og 2. århundrede før Kristus. Alt er samlet og museet opført af en rig, japansk dame ved navn Mihoka.

Svend har købt en bambusfløjte. Den kostede ca 10 kr., så vi klager ikke over at den er lidt vanskelig at spille på… Vi fik japansk bøf til aftensmad, pænt skåret ud så man kan spise den med pinde. Dertil var der fri bar, som der for det meste har været. Det er et koncept der er meget brugt her i Japan. Det betyder, at vi ikke bruger mange penge og har nok vekslet for mange.

Mandag den 15. april

Vi kørte i bus til Ginkaku templet, der har en pavillon kaldet sølvpavillon (uvist af hvilken grund). Den er opført i samme stil som den gyldne pavillon. Desuden har de en meget smuk have.

Bagefter kørte vi over til et andet, tempel, Nanzenji Tempel. Der findes en kæmpe port i træ. Desuden er der også nogle enkelt indrettede stenhaver. Det er meningen, at man skal opnå en ro, men det bliver ødelagt af den voldsomme trafik af turister. Ved siden af var et lille tempel med en kirkegård helt omkranset af høje skrænter med store og forskellige træer. Her var freden og næsten ingen turister

Vi gik lidt rundt i gaderne i området Gion, hvor vi var heldige og se ægte geisha-elever. Nåede ikke at fotografere dem. Der er mange te-huse i kvarteret, hvor vi så flere kvinder, der er klædt ud som geishaer og mange kvinder og også mænd, der er iklædt kimono (folkedragt).

Vi ledte efter en shintohelligdom, men forvildede os i stedet ind i et tempel formet som en kæmpe budda-statue. Vi fik også fotograferet en bambusskov. De kan blive kæmpestore - ca. 15 m. Efter endnu en rundgang i de små gader med tusindevis af turister spadserede vi tilbage til hotellet ad små gader, hvor man bedre fik et indtryk af det normale Japan.

Om aftenen var vi på endnu en restaurant. Denne gang sad vi ved at lavt bord på gulvet. Heldigvis var der en fordybning i gulvet, så vi kunne sidde normalt. Men tjenerne måtte ned på knæ for at servere for os. Vi fik endnu et fantastisk måltid med mange små retter: rå fisk, diverse syltede grøntsager, tang, dekoreret med blomster og blade (spiselige), Miso-suppe, mere fisk, lidt and, en anden suppe, en lille skål med et par riskager (runde som små hasselnødder) og en syrlig tang-blanding. Det lignede havfruehår. Til slut forskellige små gele-ting og varm te. Efter 15-20 minutters gang tilbage til hotellet, var vi godt trætte.

Tirsdag den 16. april

Vores morgenandagt er i dag forvandlet til højmesse i anledning af dronningens fødselsdag. Vi er nok de første der har skålet for hende i dag, for kl 7.15 i morges Kyoto-tid var klokken 00.15 i Danmark. Ole og Ragnhild havde både flag og Kongesangen med på CD, så kan vi vist ikke være mere royale.

Vi har egentlig fri i dag, men Sofie har lovet at vise os en berømt shinto-helligdom (Fushimi Inari Taisha), hvor der er virkelig mange af de orangerøde Shinto-porte. Det ligger på et bjerg og de mere end 10.000 shinto-porte står tæt og danner en vej op ad bjerget. Vi brugte ca halvanden time på at gå ca halvvejs op, beundrede udsigten over byen og gik ned igen af de mange trappetrin.

Herefter tog vi toget tilbage til Kyoto banegård. Svend og jeg gik på sightseeing i og omkring den. Det er et fantastisk bygningsværk. Dele af det er 11 etager højt, og vi fandt en gangbro, hvor vi kunne gå tværs over banegårdshallen og 9. sals højde. Det var en imponerende bygning. Under jorden er der i øvrigt et par etager med et væld af restauranter, cafeer og varehuse. På toppen af bygningen ligger en lille park og der er en fantastisk udsigt over byen gennem meget tykke glasmure. Vi havde set en sandwich-bar i underetagen, men det lykkedes ikke at finde den igen, selvom vi fandt et oversigtskort over alle forretningerne. Det stod kun på japansk, og så er man lost!

Nu var klokken ved at være to og fødderne godt ømme (især Karins). På vej tilbage mod hotellet og et fødevaremarked, fandt vi en Mac Donalds. Hvis i tror man får en Bic Mac som man kender det hjemmefra, så tro om igen. Vi fik en burger med den kendte bolle, lidt salat, et spejlæg og et paneret stykke kylling i sur-sød sovs. Det er altså en japansk burger, og det smagte fint. Trods ømme fødder gik vi lige forbi hotellet og videre til et stormagasin, hvor vi på Lises anbefaling styrede ned mod underste etage. Her var et kæmpe marked med alskens fine fødevarer. Alt var pakket og præsenteret så fint. Man kan få ALT dernede; konditorkager, søde ris-delikatesser, te, kaffebønner (40 forskellige), fisk (tørrede eller friske, med eller uden spid), kød, grøntsager (friske eller syltede) og mange andre delikatesser.

Nu var det tid for at besøge en gågade, også med madvarer. Her kunne man også få alle tænkelige ting til at spise. Her så vi mange af de ting, vi har fået serveret på turen her i Japan. Der var mange udgaver af grøntsagerne, og vi ser dem syltede på alle mulige måder. Jeg har ikke tidligere set fx kinaradiser (det kan japanerne ikke lide, vi kalder dem) serveret på så mange forskellige måder; skåret i mundrette bidder, revet meget fint, udskåret i fine figurer, syltet med krydderier så de er knaldgule eller mørkerøde. Der var også et rigt udvalg af tang, men dem kender jeg ikke navnene på…

Nu kan vi lige nå et bad inden vi skal stå omklædte i vestibulen om 40 minutter for at tage i teatret og til middag…

Til aften har vi været i teater. Uden for teatret så vi en ægte geisha. Hun var ved at blive overfaldet af fotograferende turister, og måtte nærmest flygte fra dem. Vi holdt os pænt tilbage og tog et billede med zoomobjektiv.

I teatret har vi set et stykke, der viser lidt af flere japanske kunstarter: te-ceremoni, spil på japansk harpe, blomster dekoration, musik, komedie, dans og dukkespil. Det var en meget fin præsentation af japansk kunst.

Herefter gik vi til en nærliggende restaurant, hvor vi fik feriens sidste middag: Krabber og 2 slags kød Shabu-Shabu. Det er en slags fondue med suppe. Vi kogte forskellige grøntsager, krabber og 2 slags kød. Det smagte rigtig godt, og til sidst blev suppen brugt til nudelsuppe.

Nu er vi tilbage på hotellet, godt trætte, skal lige pakke kufferten og afsted til lufthavnen i morgen kl 06.50. Slut på en herlig ferie.